Vores ferie og fritid

ChristiansØ som fængselsø

Christiansø som fængselsø

Fæstningen Christiansøs oprindelige opgave var at fungere som base for danske 
krigs- og kaperfartøjer, 
men fra 1725 blev også brugt som fængsel bl.a. for forbrydere, 
der var idømt livsvarigt tvangsarbejde.
 

Øen var i brug som fængselsø frem til den 24. maj 1841, hvor systemkritikeren 
dr. Jacob Jacobsen Dampe, 
øens sidste fange, blev løsladt. 

Her i fængslet på Frederiksø tilbragte dr. Dampe 15 år af sin i alt 20 år og 6 måneders 
lange fængselsstraf fra 1821 til 1841.
Han sad i celle nr. 8, der kan ses på 1. sal. 

Velkommen i Statsfængslet på Frederiksø

 Bygningen er opført i 1825. I sin oprindelige form havde fængslet 8 celler. 

Fængslet var på vest-, nord- og østsiden omgivet af en fangegård, 
der var begrænset af egetræspalisader med smedejernsspidser foroven.
Efter fæstningstiden og frem til begyndelsen af 1900-tallet har der været kullager i fængslet. 
Derefter blev det anvendt til oplagringsplads for fiskeredskaber og sommerbolig for kunstnere. 

 I 1997 blev fængslet totalrenoveret udvendigt og indvendigt.

Ud over Dampes celle er der indrettet 5 dobbeltværelser, fælles bad/toilet og køkken. 
Cellerne anvendes i dag af personer med arbejde på Christiansø samt af øens gæster. 
Christiansø Gæstgiveri benytter også cellerne, når større selskaber skal overnatte.

Dampes ophold og forhold under fængsling.

DSCF3585aDSCF3584

Dampe ankom for første gang til øen den 24. juni 1826.Han blev ved ankomsten 

ført til øens kommandant, Hans E. Wulf, der efter en kort præsentation beordrede fangen ført til bygningen,
som du nu står i, og sat bag lås og slå. I den første tid fik Dampe ikke lov til at trække frisk luft i fængselsgården.
Da dette blev ændret, blev pladsen først ryddet for folk – af sikkerhedsmæssige grunde.
Det varede dog ikke længe, før kommandør Wulf bestemte, at Dampe skulle have lov til at gå
rundt på fæstningen en time om dagen med ”en soldat med dragen bajonet i hælene på sig”.
Myndighedernes ordre lød på, at Dampe skulle være under den strengeste bevogtning,
Kommandanten fik dog på eget ansvar lov til at sbestemme visse enkeltheder i bevogtningen.
Dampe fik således lov til at tale med soldaten, der ledagede ham, samt med folk, som mødte,
dog kun på dansk, da soldaten skulle rapportere samtalens indhold. Af andre friheder, der blev tilstået fangen,
kan nævnes tilladelse til at læse aviser, som kommandør Wulf havde censureret,
Dampe fik også tildelt pen og blæk, da han skulle skrive et digt til kommandantens kone,
som han kendte fra København.
Skriveredskaberne fik han lov at beholde.
Kun få af fæstningens soldater satte pris på at trave rundt med fangen og var derfor
mere end villige til at bygge disse vagter væk til dem, der ville have dem.
En vagt, der imidlertid gerne ville tage sig af bevogtningen, kalder Dampe i sine fortællinger ”Rolf”.
Han hørte gerne på de fortællinger og digte, som Dampe skrev i sin celle.
Efterhånden udviklede der sig en dyb fortrolighed mellem fangen og soldaten.
Rolf begyndte således af skaffe Dampe papir, og han deltog også i de flugtplaner,
som Dampe forsøgte at få ført ud i livet.
Ingen af disse lykkedes imidlertid.

Østerlars kirke


DSCF3497

Den mest kendte, ældste og største af Bornholms fire rundkirker.

Kirken besøges årligt af godt 100.000 personer og er med blandt øens største seværdigheder.

Rundkirken er bygget i romansk stil og indviet til Sankt Laurentius.

Skt. Laurentius´ kirke regnes for den ældste af de fire rundkirker,

selvom man ikke helt præcist ved, hvornår kirkerne blev bygget. Sandsynligvis går kirken tilbage til ca. 1150.

Kirken er bygget af rå, kløvede kampsten og består af et cirkelrundt skib 17 meter i diameter og rejser sig i tre stokværk med kor og apsis.

Skibet er opbygget omkring en midterpille med seks arkader. I 16. og 17. årh. tilføjede 7 svære stræbepiller, der ses på kirkens yderside.

Adgang til de øvre stokværk er ad en trappe i murværket med adgang fra koret. 2. stokværk var tilflugtsrum;

3. stokværk havde oprindelig en åben vægter og skyttegang, der nu er lukket af kegletaget. Taget er, som det blev langt i 1744,

men stræbpillerne er senere tilføjelser. Kirkeskibets midterpille bærer kalkmalerier fra ca. 1350. Prædikestolen er fra 1595.

I kirkens umiddelbare nærhed, står et kampstensklokketårn, hvis klokkestokværk er bræddeklædt.

Nylars kirke


Nyker kirke

 Nylars Kirke ligger mellem Rønne og Aakirkeby. Nylars Kirke blev sandsynligvis opført i midten af 1100-taller. 

Den er bygget af kampesten og silurkalk med apsis, kor og rundskib. Kirkens ene klokke er støbt i 1702 af D. H. Gradener og Arendt Tor Kuhl, 
mens den anden klokke er omstøbt ved arkitekt Mathias Bidstrups restaurering i 1882. 
Våbenhuset, ser er placeret foran syddøren, blev ombygget af arkitekten J. D. Herholdt, i 1879 
og senere blev også klokketårnets klokkerum fornyet. Kirken er bygget i tre stokværk som en typisk forsvarskirke. 
De to nederste stokværk har ringformet tøndehvælv, som er karakteristisk for de bornholmske rundkirker. 
Den eneste bevarede oprindelige lysåbning i kirken, som er placeret så højt oppe under tøndehvælvet som muligt, 
har måttet afdækkes med en stenplade. Lysåbningens 50 cm gange 27 cm og mange andre detaljer tydeliggør kirkens ”fæstningskarakter”. 
Det fritstående klokketårn er et af de mest ejendommelige på øen, og klokkerummet af bindingsværk står på en høj kampestensudbygning, 
som man regner med stammer fra 1500-tallet. I kirkens våbenhus står et krucifiks fra renæssancen (omkring 1600) på et kors af nyere dato, 
og her findes også to olddanske runesten; se Ny Larskerstenen 1 og Ny Larskerstenen 2. 
Prædikestolen og stoleværket er fra restaureringen ved Mathias Bidstrup i 1882, hvilket antages også at gælde for pulpituret. 
Kirkens nuværende lysekroner er kopier efter lysekronerne i Ruts Kirke, og i koret hænger en udskåret og forgyldt basunengel fra 1700-tallet.

Nyker kirke


Nyker kirke

 Kirken blev i middelalderen kaldt alle helgens kirke, Ecclesia Omnium Sanctorem.
Siden midten af 1500-tallet har den heddet Nykirke. Af dette navn kan dog intet siges om bygningens alder. 

Materialet der har været anvendt til byggeriet, er i hovedsagen rå og kløvet kampesten, bortset fra midterpillen,

der i rundskibet er af silursten, på Bornholm kaldet Limensgadesten efter stedet, hvor det blev brudt.

Dette materiale er også anvendt ved de fleste detaljer, f.eks. døre og vinduer. 
Kirkeportalerne. Våbenhuset er yngre end selve kirken, men stammer dog fra middelalderen.

Inde i våbenhuset ses sydportalen, som er ret godt bevaret i sin oprindelige skikkelse.

Den halvcirkelformede overligger over døren (tympanon) er tildannet af én stor kalkstensflage.

Nordportalen står frit og er ved restaureringen 1959-1950 forsøgt ført tilbage til dets oprindelige form. 
Støttemurene, mod vest en lavere og med nordøst en højere, eksisterede i hvert fald før 1733 og er opbyggede til støtte for muren,

der på et vist tidspunkt har været tilbøjelig til at bryde ud. 
Kegletaget. Ud fra den nuværende kirkes overbygning er det vanskelig at få en klar forestilling om i hvor høj

grad overbygningen oprindelig har været præget af forsvarsformål, men det nutidige kegleformede tag er i

hvert fald ikke oprindeligt, men har erstattet et helt fladt eller lavt planketag. 
Korbuen har oprindeligt været smallere, kun ca. 2,50 m bredt. Der ses nu ved hver side af buen rester af sidealternisscher,

som skønnes før udvidelsen af buen at have haft en bredde på ca. 0,85 m. Også vinduerne har været mindre.

Efter de rester af oprindelige vindueskarme, der afdækkedes ved restaureringen 1959-60, har de været kvadratiske, ca. 1 m på hver led. 
Kirkegårdsportalerne.  Gennem de tre kirkegårdsportaler kommer man ind på kirkegården.

De udgøres af gamle trælåger af bornholmsk type med tag og husbrande. Den østre er fra 1809.

Lågen ud for våbenhuset er den ældst bevarede af den art på Bornholm.

Midt på overliggeren er indskåret følgende: AN 1678 NO MIS.

Den vestlige låge har indskriften: W L S ANNO 1776

NykerRundkirke.dk

 

Copyright 2021 © - www.allanras.dk - All Rights Reserved.