Vores ferie og fritid

ChristiansØ som fængselsø

Christiansø som fængselsø

Fæstningen Christiansøs oprindelige opgave var at fungere som base for danske 
krigs- og kaperfartøjer, 
men fra 1725 blev også brugt som fængsel bl.a. for forbrydere, 
der var idømt livsvarigt tvangsarbejde.
 

Øen var i brug som fængselsø frem til den 24. maj 1841, hvor systemkritikeren 
dr. Jacob Jacobsen Dampe, 
øens sidste fange, blev løsladt. 

Her i fængslet på Frederiksø tilbragte dr. Dampe 15 år af sin i alt 20 år og 6 måneders 
lange fængselsstraf fra 1821 til 1841.
Han sad i celle nr. 8, der kan ses på 1. sal. 

Velkommen i Statsfængslet på Frederiksø

 Bygningen er opført i 1825. I sin oprindelige form havde fængslet 8 celler. 

Fængslet var på vest-, nord- og østsiden omgivet af en fangegård, 
der var begrænset af egetræspalisader med smedejernsspidser foroven.
Efter fæstningstiden og frem til begyndelsen af 1900-tallet har der været kullager i fængslet. 
Derefter blev det anvendt til oplagringsplads for fiskeredskaber og sommerbolig for kunstnere. 

 I 1997 blev fængslet totalrenoveret udvendigt og indvendigt.

Ud over Dampes celle er der indrettet 5 dobbeltværelser, fælles bad/toilet og køkken. 
Cellerne anvendes i dag af personer med arbejde på Christiansø samt af øens gæster. 
Christiansø Gæstgiveri benytter også cellerne, når større selskaber skal overnatte.

Dampes ophold og forhold under fængsling.

DSCF3585aDSCF3584

Dampe ankom for første gang til øen den 24. juni 1826.Han blev ved ankomsten 

ført til øens kommandant, Hans E. Wulf, der efter en kort præsentation beordrede fangen ført til bygningen,
som du nu står i, og sat bag lås og slå. I den første tid fik Dampe ikke lov til at trække frisk luft i fængselsgården.
Da dette blev ændret, blev pladsen først ryddet for folk – af sikkerhedsmæssige grunde.
Det varede dog ikke længe, før kommandør Wulf bestemte, at Dampe skulle have lov til at gå
rundt på fæstningen en time om dagen med ”en soldat med dragen bajonet i hælene på sig”.
Myndighedernes ordre lød på, at Dampe skulle være under den strengeste bevogtning,
Kommandanten fik dog på eget ansvar lov til at sbestemme visse enkeltheder i bevogtningen.
Dampe fik således lov til at tale med soldaten, der ledagede ham, samt med folk, som mødte,
dog kun på dansk, da soldaten skulle rapportere samtalens indhold. Af andre friheder, der blev tilstået fangen,
kan nævnes tilladelse til at læse aviser, som kommandør Wulf havde censureret,
Dampe fik også tildelt pen og blæk, da han skulle skrive et digt til kommandantens kone,
som han kendte fra København.
Skriveredskaberne fik han lov at beholde.
Kun få af fæstningens soldater satte pris på at trave rundt med fangen og var derfor
mere end villige til at bygge disse vagter væk til dem, der ville have dem.
En vagt, der imidlertid gerne ville tage sig af bevogtningen, kalder Dampe i sine fortællinger ”Rolf”.
Han hørte gerne på de fortællinger og digte, som Dampe skrev i sin celle.
Efterhånden udviklede der sig en dyb fortrolighed mellem fangen og soldaten.
Rolf begyndte således af skaffe Dampe papir, og han deltog også i de flugtplaner,
som Dampe forsøgte at få ført ud i livet.
Ingen af disse lykkedes imidlertid.

Copyright 2021 © - www.allanras.dk - All Rights Reserved.